Inge Juul

Kommende udstiller er Inge Juul , Næstved. Inge Juul har efter endt erhvervsarbejde som underviser på Handelsskole, skiftet tavle og tusch ud med lærred og pensel. Hun har fået undervisning af forskellige billedkunstnere. Inge Juul henter sin inspiration i naturen og på rejser . Hun søger at skabe en billedstemning med farverne, med lys og skygge, linjer og kontraster. Hun forsøger at lave spændende billeder, hvor man kan gå på opdagelse og samtidig reflektere og fordybe sig i billedet. Ofte er billederne uden titel, fordi hun ønsker, at beskueren selv, skal bruge sin fantasi og derved få sin egen oplevelse. Hun er medlem af kunstforeninger og har udstillet mange steder. Hun ser frem til at udstille hos os i Sognehuset. Du kan se hendes billeder der fra 1.September til 30 Oktober.