Gudstjeneste for hørehæmmede Præst for hørehæmmede, Peter Bjørn Hansen skriver: Jeg har fået lov til at forestå gudstjeneste i Karrebæk Kirke palmesøndag d. 14.april kl.14.00 og jeg glæder mig meget til at besøge kirken og møde menigheden ved en højmesse. Kirkeministeriet ansatte mig i 1986 i stillingen som præst for hørehæmmede øst for Storebælt, og det betyder, at jeg er henvist til at ”låne” kirker, fordi jeg hverken er tilknyttet et sogn eller en kirke. Når jeg holder gudstjenester, bruger jeg hjælpemidler, der er relevante for hørehæmmede, og jeg bruger de samme hjælpemidler, når jeg varetager kirkelige handlinger. Kirkelige handlinger kan aftales ved henvendelse til mig; ethvert kirkekontor hjælper gerne med at skabe kontakt! ”Hørehæmmede” er mennesker, der hører dårligt eller måske ligefrem slet ikke kan høre. Er de så ikke døve? Nej, ikke efter dansk tradition; her i landet forstår vi ”døve” som mennesker, der har været uden brugbar hørelse før de lærte sprog; dvs. fra fødslen eller i hvert fald som spæde. Derfor bliver deres modersmål som regel en form for tegnsprog. Hørehæmmede har lært at tale ved hjælp af øret, men har i løbet af deres liv ved sygdom, ulykke eller arvelige forhold helt eller delvis mistet deres hørelse, og skal de lære tegnsprog, er det som at lære et fremmedsprog. Derfor har Den Danske Folkekirke én slags specialuddannede præster for døve og en anden for hørehæmmede. Men hørehæmmede og døve vælger naturligvis selv, hvilke tilbud de ønsker at gøre brug af! Mange hørehæmmede bruger høreapparat, men høreapparater er ikke for ørerne, hvad briller er for øjnene. Man skal lære at bruge sit høreapparat, og det er svært for mange; men da det ikke altid er så let at få den nødvendige undervisning, og nogle af os mennesker ikke altid er så tålmodige som vi ville have gavn af at være, er der alt for mange høreapparater, der lever et ubemærket liv uden batterier i brugerens skuffe. De fleste høreapparatbrugere har god gavn af at høre over et teleslyngeanlæg, men for svært hørehæmmede og døvblevne, og for dem, der endnu ikke har udbytte af at bruge høreapparat, kan det hjælpe at sætte tekster på det, der bliver sagt eller sunget. Og det er sådan jeg gør, når jeg holder gudstjeneste. Menigheden får udleveret hele teksten til gudstjenesten på papir – inkl. prædiken, og man kan tage papirerne med hjem. At høre tale på sit modersmål med et hørehandicap kan sammenlignes med som ”normalthørende” at høre tale på et fremmed sprog. Hvis man går i teatret i udlandet, kan det hjælpe på forståelsen at have læst stykket i forvejen eller i hvert fald læse det bagefter, og det gælder, selv om det er et sprog, man føler sig hjemme i.